Ridser i hjertet

I bogen “Ignora eksploderer” af Katrine Marie Guldager hører eleverne om ridser i hjertet. Fiskehandleren fortæller Ignora, at forskellige oplevelser kan gøre, at ens hjerte får ridser. Nogle mennesker får mange ridser i hjertet, mens andre ikke får så mange. I klassen snakker vi om ridser i hjertet. Nogle elever kan berette om ting i deres liv, som har givet dem større eller mindre ridser. Alle eleverne ved, hvad det vil sige at få ridser. Bogen om Ignora danner udgangspunkt for, at eleverne skal skrive en forklarende tekst – en årsagsforklaring. Først skal de tegne deres hjerte. Hjerterne får mange forskellige udformninger og farver. Mængden af ridser varierer i de forskellige tegninger. Da alle elever har lavet deres hjerte, skal teksterne skrives. En årsagsforklaring er ikke den nemmeste tekst at kaste sig ud i, hvis den skal hænge sammen. Derfor skal der støttes! En planche deles ind i fem forskellige kolonner. I de fire første kolonner skal vi i fællesskab have skrevet nogle ord, der kan bruges, når eleverne skal skrive. I det femte rum, skal eleverne selv lave deres tekst uden støtte. Årsagsforklaringen skal starte med en deltager: Hvem er det, der får ridser i hjertet. Ved at vælge forskellige deltagere, viser jeg eleverne, at ordvalget har betydning for, hvor personlig deres tekst bliver. Bagefter skal vi finde de måder man kan sige får. Her vil deres ordvalg få betydning for, hvornår ridsen i hjertet kommer. Derefter skal de vælge imellem at få en eller flere ridser i hjertet. Endelig skal de vælge en af de fire årsagsforbindere. I det sidste felt skal de skrive årsagen til at ridsen/ridserne kommer.

Der er mange kombinationsmuligheder i skemaet. Eleverne kan hente næsten al teksten på tavlen. Alligevel bliver mange af teksterne personlige, fordi eleverne refererede til personlige oplevelser i sidste del af sætningen.

En elev brugte ikke en af de fire forbindere, men brugte i stedet ordet “og” som er et tilføjelses bindeord ” Jeg kan få ridser i hjertet og det gør mig ked af det”. Sætningen er rigtig god, men vi får ikke årsagen til ridserne. Eleverne kunne godt se, at det fik betydningfor sætningen, når der var valgt et andet bindeord. Det var ikke kun ordet men hele indholdet i sætningen der blev anderledes.

  • Sange

  • Til fri afbenyttelse

  • Noder

  • Til fri afbenyttelse

  • Musical

  • Til fri afbenyttelse

  • Håndfonemer

  • Til fri afbenyttelse

  • Dukker

  • Til fri afbenyttelse

  • Billeder

  • Til fri afbenyttelse

  • Sprogspil

  • Til fri afbenyttelse

  • Bogstavbog

  • Pris 49,- for download

  • Bogstavkort og skriveunderlag

  • Pris 49,- for download

  • Skrivebøger

  • Pris 49,- for download

  • Brætspil

  • Pris 49,- for download

  • Bingospil

  • Til fri afbenyttelse

  • Læsebog

  • Pris 49,- for download

  • Byg og stav

  • .

    Til fri afbenyttelse

  • Kontakt

    Bogstavmusikanterne
    Mette Bech,
    Egedevej 194
    4690 Haslev
    Tlf. 40128308
    bogstavmusikanterne@gmail.com

  • Meta